Om os

Hvem er Civitas Advokater?

”CIVITAS” handler grundlæggende om det fællesskab, der binder os alle sammen – det moderne samfund, der indebærer pligter og rettigheder for den enkelte. Vi har valgt at kalde os Civitas Advokater, fordi vores klienter i f.eks. staten, kommuner, foreninger og organisationer har det fællestræk, at de i kraft af deres funktion har en særlig betydning for vores samfund. De arbejder nemlig grundlæggende for vores fælles formål og for sammenhængskraft. Vi vil gerne sende et klart signal om, at vi som specialistadvokater gerne vil være med til at understøtte dette vigtige arbejde.

Vi har selv en baggrund i den offentlige forvaltning, og vi har derfor også et indgående kendskab til både forholdende i statsadministrationen og i kommunerne. Vi bilder os ind, at det gør det nemmere for os at tænke 360 grader rundt om vores klienter og sætte os ind i de vilkår og betingelser, som de agerer under.

Vi arbejder sammen som et hold om de enkelte sager, hvilket sammenholdt med vores kompetencer og ekspertise er med til at gøre os til et af de fagligt stærkeste advokatfirmaer inden for vores fagområder. Vi har også valgt at være et mindre advokatfirma, hvilket er med til at sikre, at vores klienter altid er i centrum, og at vi kan undgå interessekonflikter.

Vi er ligesom vores klienter engagerede i samfundet og de forhold, som betyder noget, og som påvirker os alle. Det tror vi på også er med til at gøre os til bedre advokater.

Derfor er vi blevet til Civitas Advokater.

Vores vision

Civitas Advokater vil være et højt specialiseret advokatkontor, der yder vores klienter juridisk bistand på allerhøjeste niveau. Vi ønsker at være et af både statens og kommunernes foretrukne advokatkontorer inden for vores specialer, og at vi også hos foreninger, organisationer og virksomheder vil være kendt for at levere advokatydelser af en ekstraordinær kvalitet.

Vi vil altid have klienten i centrum, og vores rådgivning bygger på ansvarlighed, grundighed, ordentlighed, et indgående branchekendskab samt den højeste grad af faglighed.

Vi vil være et førende procesorienteret advokatkontor, hvor vi medvirker til at føre retssager og andre sager inden for vores specialer. Vi vil proaktivt bl.a. gennem arbejde med compliance, udarbejdelse af administrationsgrundlag samt undervisning medvirke til at sikre, at vores klienters risiko for tvister eller tab bliver minimeret.

Civitas og kunsten

Hos Civitas Advokater beskæftiger vi os hver dag med sager vedrørende samfundsforhold, som vi naturligvis også er levende interesseret i. Vi tror på, at et aktivt kunstmiljø medvirker til at skabe rammerne for et endnu bedre samfund.

Som et udtryk for vores egen interesse i det aktive kunstmiljø beriger vi vores hverdag ved at have en række fremragende kunstværker af nulevende danske kunstnere i vores domicil. Her kan du med samtykke fra de pågældende kunstnere se et udsnit af den kunst, som vi har på kontoret. Da vi skifter kunstværkerne ud med jævne mellemrum, vil der dog kunne være visse værker i det følgende, der ikke aktuelt er at finde i vores domicil.

Billedkunst

John Kørner har vi heldigvis mange værker af. Se mere om Johns kunst her.

 

Kaspar Bonnen har vi heldigvis mange værker af. Se mere om Kaspars kunst her.

Julie Boserup har vi heldigvis også værker af. Se mere om Julies kunst her.

Skulpturer

Stine Ring Hansen har vi heldigvis mange værker af. Se mere om Stines kunst her.

Bo Kalvslund har vi heldigvis også værker af. Se mere om Bos kunst her.

Keramik

Josefine Vilvig har vi meget flot keramik fra. Se mere her.

keyboard_arrow_up